Alle har næsten på et eller andet tidspunkt prøvet det; vrikket rundt på sin ene ankel, lavet et vrid i knæet, eller fået en anden ledskade ved aktivitet.
Dem der dyrker kontaktidræt som f.eks. fodbold eller håndbold mv. har måske prøvet det flere gange. Man får en, ledskade / forstuvning, også kaldet for en distorsion (dis=fejl torsion= vridning). En forstuvning er faktisk den mildeste ledskade man kan pådrage sig, selvom det kan medføre store smerter og man kan ikke være aktiv i lang tid. Hele og delvise ledskred, hvor knogleenderne i leddet er helt ude af kontakt er regnet som en alvorligere skade.
Under en ledskade forstuvning, findes der tre inddelinger, (grad 1-2-3)
Man kunne næsten kalde dem 1) mild, 2) mellem. og 3) alvorlig forstuvning. Disse gradsinddelinger giver man efter hvor meget af vævet, typisk ledbånd som har taget skade. Uanset om man har været så uheldig at pådrage sig en grad 1 forstuvning, medfører det oftest en del smerter og ikke mindst hævelse. Nogen siger, det er kroppen som selv laver en beskyttet kompression i leddet, således man ikke kan bevæge det og dermed heller ikke lave yderligere skade.
Det var sikkert smart i hulemandens tid, hvor man viste, at man ikke ville kunne klare sig i naturen, hvis kroppen ikke var i orden, og dermed lagde man sig ind i hulen og hvilede indtil kroppen igen var klar. Den går ikke i dag, hvor vi ikke har tid til at lade kroppen hele sig selv, vi skal på arbejde, hente ungerne i børnehaven, ud at handle, gøre rent osv. Tingene skal gå stærkt og ikke mindst også den forstuvning man fik sidst man løb en tur i skoven. Problemet er dog, at det gør ondt, når man bruger leddet og man halter. Denne halten (reflex inhibition) er egentlig også et advarselstegn på vi ikke kan klare os i naturen. Se blot hvilket dyr løverne udpeger i en flok, når man har trykket om på Animal Channel; nemlig de dyr som halter eller ser svækket ud.
Hvorfor gør det ondt ved en ledskade?
Et af de store problemer for, at man ikke kan bevæge sig og det gør ondt, er altså hævelsen. Hævelsen giver selvfølgelig et øget tryk inde i leddet, således man ikke har fuld bevægelighed (ROM), men hævelsen gør også at der er et forøget tryk på de frie nerveender som ligger i rummet mellem de enkelte celler, og når man alligevel belaster leddet stiger trykket yderligere og man oplever endnu mere smerte. Så løsningen er altså at få hævelsen væk, men hvordan?
Leddets opbygning.
Et ægte led har nogle forskellige komponenter, som er repræsenteret i næsten alle ægte led. Et ægte led er i reglen led, som har god bevægelighed. Andre led kalder man uægte og de har ingen eller kun meget ringe bevægelighed og er desuden bygget helt anderledes op.
Først har man to knogleender; den ene kaldes ledhovedet, fordi det er konveks og det andet kaldes ledskål, fordi det er konkavt. Vi kunne eventuelt tage knæet, låret er ledhoved og skinnebenet er ledkål (meget forsimplet). På knogleenderne er der et meget hårdt stof, som kaldes for ledbrusk (hyalin). Det er bl.a. når dette ledbrusk er væk, at man har slidgigt, og da knoglerne har nerver omkring sig gør det ondt.
Rundt om leddet er der en ledkapsel, som består af to dele: en ydre ledkapsel (membrana fibrosa) som har til opgave at holde de to knogler sammen (som Gaffa-tape), og den anden del er en indre ledkapsel (membrana synovialis), som er en slimhinde. Denne slimhinde laver ”vand” (synovia) ved bevægelse. Lige som når man taler bevæger man slimhinderne inde i mundhulen og der produceres spyt (også en slags vand). Vandet i knæet (og i alle andre ægte led) skal bruges som smøremiddel, som næringsmiddel og som støddæmpningsmiddel. Så det ville give god mening, at når leddet bruges, produceres der mere væske som sørger for at led enderne glider bedst muligt.
Derfor skal du bevæge din ledskade.
Hvis man taler meget produceres der som tidligere nævnt spyt, som man ind i mellem synker, men nu kan man jo ikke synke et knæ når det bruges på en løbetur. I stedet er denne indre ledkapsel, det man kalder for semipermeabel, som gør væsken kan trænge ud af hinden igen. Men den gør det mest effektivt ved bevægelse. Nu har man fået en forstuvning, ankelleddet er voldsomt hævet og gør ondt. Hvis vi skal have denne væske ud af leddet, er det nødvendigt at man aktiverer sin indre ledkapsel. Det er dog vigtigt at det sker uden leddet belastes og inden for den smertefrie bevægelses-zone.
Hvis leddet er hævet, kan det være ret begrænset, men er netop derfor man skal gøre det. Nogle patienter siger: ”ja men jeg kan næsten ikke bevæge det”. Hvortil jeg vil sige: ”nej og netop derfor skal du gøre det”. For i dag er bevægeligheden dårlig og når du bevæger det, vil den indre ledkapsel aktiveres og dræne væske ud af leddet som igen giver større og større bevægelighed. Hvis det var en ankel, kunne en kondi- / spinnings cykel være en god ide, men uden belastning, eller simpelt ved blot at vip foden op og ned mens du ligger på sofaen og ser din yndlings serie. Jo mere du gør det, jo hurtigere vil hævelsen fortage sig.
Du kan også se forskellige forslag til, hvordan du kan bevæge din forstuvning inde på recovergym.dk alt efter hvilket led ,du har fået en skade i .
God fornøjelse.
Social Medier