En krop er en forunderlig selvhelende og selvjusterende ”maskine”. Som på mange måder er i stand til at hele sig selv, eller korrigere for ubalancer og fejlfunktioner i kroppen. Den har millionvis af sensorer til at registrere kroppen i bevægelse – og systemet bliver mere og mere komplekst. Hvis bevægelserne går hurtigt, som f.eks. hvis løb indgår. Kroppen er også rigtig god til at fortælle os om dens tilstand, hvis man ellers gider at lytte til den.
Vi kan stadig bevæge os selvom vores bevægeapparat i form af muskler, led og bindevæv ikke virker optimalt. Desværre er der mange, som ikke lytter til deres krop, ikke lader den hvile når den har brug for det. Nogle løser det og efter min mening, alt for mange med smertestillende medicin. Det gør at kroppens kommunikation med hjernen sløres, eller måske helt fjernes. Dermed kan kroppen ikke fortælle os om sin tilstand. Det svarer nogenlunde til, man kører på motorvejen i sin bil, og pludselig er der en rød lampe der lyser i bilens instrumentbræt. For at få den til at forsvinde, smider man noget papir over. Så lyser lampen ikke længere og bilen kan ”forsætte”. Reelt set er det jo det man gør, når man ikke lytter til sin krops signaler og slører den med smertestillende medicin. Uden at have fundet en årsagen til, hvorfor kroppen giver os smertebeskeder.
Den geniale krop
Men kroppen er genial. Tager man ikke hensyn til de signaler og input som den giver os, vil kroppen begynde at kompensere. Kompensationsmønstre vil opstå, når en eller flere muskler ikke længere er i stand til at bevæge et led frit. Eller musklerne kan blokere et led for bevægelse. Vi kender det alle – et hold i nakken eller lænden, en skulder der ikke har samme bevægelighed som den anden osv. Kroppen laver en række kompensationsmønstre, lang tid før kroppen ikke længere fungerer korrekt.
Alle muskler er forbundet til hinanden.
Via et komplekst kæde system er alle muskler er forbundet til hinanden. Musklernes hinder (myofascier) og deres sener er forbundet. Så muskler er ikke individuelle enheder, som arbejder isoleret. Det er også derfor, at folk der vejleder andre i træningsoptimering altid tænker i kædetræning og aldrig i isolerede øvelser i en maskine. Se blot hvor mange bevægelser der skal til, hvis man skal slå et golfslag. Det er ikke kun en skulderbevægelse, men det meste af kroppen som er involveret. Når kroppen ikke længere kan kompensere, vil det altid være det svageste område i den kinetiske muskelkæde, som vil give dig en skade. Inden det sker, vil kroppen kompensere.
Ukoordineret bevægelse i nakken kan give dårlig vejrtrækning.
F.eks. en hurtig ukoordineret bevægelse i nakken, vil kunne medføre et facetledssyndrom. Hvor en ledkapsel kan komme i klemme i mellem ledfladerne. En sådan ledkapslen er fyldt med sensoriske enheder som giver hjernen information. For at forhindrer at de bliver klemt med smerter til følge, vil musklerne omkring leddet overspænde (gå i hypertoni) mens andre vil afslappes (inhibitere). Men måske var det præcis i den nakkehvirvel, hvor der kommer en nerve (nervus phrenicus) ud til åndedrætsmusklen (diaphragma). Dermed bliver respirationen dårlig og man begynder at få en besværet vejrtrækning. Muskler i ryggen vil forsøge på at hjælpe og går også i overspænding, fordi åndedrætsmusklen ikke længere er aktiv. Sidst vil halsmusklerne typisk hjælpe med at løfte ribbene op, for derved at forstørre lunge kapaciteten, så man kan få ilt nok.
Men disse muskler, der går fra ribben til hals, er skabt til at holde hovedet. De er ikke skabt til en vedvarende bevægelse på mindst 10-12 gange i minuttet, som vores respiration normaltvist kræver. Tager man eventuelt til en behandler med denne dårlige nakke, kan det være meget svært for behandleren at regne ud hvorfra eller hvorfor denne overspænding opstår. Men hvis man ikke kan spole denne årsag tilbage til hvorfor og hvordan kroppen kompenserer, er det næsten umuligt at få løst årsagen til problemet. Personen med denne dårlige nakke ser sig nødsaget til at acceptere, at man altid har spændt nakke eller skal have kontinuerlige behandlinger.
Stram vs. løs koncept.
En anden ting er, at hvis der er noget der er for stramt, så er der også noget der er for løst. Et klassisk eksempel er stramme hamstrings (knæhasemuskler), som mange får når de løber ofte eller overbelaster i forbindelse med løb. Når vores hamstrings er for stramme kan det give lændesmerter. Da musklerne trækker bækkenet bagud og dermed strækker musklerne i lænden. Mange forsøger med at udspænde hamstrings. Uanset hvor meget man udspænder, føler man ikke rigtigt at man kommer nogen vegne, eller at det hjælper. Grunden er at hvis hamstrings bliver for stram, så bliver vores firehovede knæstrækker (m. quadriceps) svækket og der opstår en asymmetri.
Over tid vil quadriceps musklen blive svagere og svagere. Selvom det lykkes at afslappe hamstrings vil der nu hele tiden være asymmetri i muskulaturen og give andre problemer i kroppen. Så derfor skal man tænke bilateralt. Altså ikke blot koncentrere sig om at afslappe hamstrings, men lige så vigtigt er det at quadriceps musklen bliver trænet. Som en tommelfingerregel kan man sige. Hvis man skal have løsnet en eller flere muskler, med massage, bløddelsterapi eller anden behandling. Ja så skal man også have nogle træningsøvelser til de modsatrettede muskler, som bliver for lange og svage.
Social Medier