Kroppen er skabt til bevægelse, derfor bør korrekt og holdbar genoptræning gå på, at lære kroppen at bevæge sig korrekt, så skaden ikke sker igen, eller flyttes til andre steder i kroppen.
Generelt om skader og genoptræning
Skader i led og muskler opstår oftest fordi, musklen eller senen også kaldet vævet, ikke er/var stærkt nok i den enkelte eller den gentagende bevægelse. Derfor går meget genoptræning også på, at styrke området gennem genoptræning. Men hvad nu hvis skaden skete, fordi bevægelsen ikke var korrekt, og kroppen og derved hjernen ikke mestrede at stabilisere bevægelsen korrekt. Derfor nåede kroppen et punkt, hvor vævet ikke var stærk nok, og vupti knæskaden opstod. Bør genoptræning så ikke hellere gå på at kunne mestre bevægelsen – frem for at styrke et område, så vævet er stærk nok til en forkerte bevægelse? For det er jo tilfældet, når sporten eller motionsformen genoptages. Bevægelsen bliver jo stadig ikke korrekt udføret, så overbelastningen af området foregå jo stadig! Spørgsmålet er blot – om genoptræning har gjort vævet så stærk, at det nu kan holde knæskaden væk. Men som resultat heraf, blot sender skaden videre til andet væv som overbelastes, og vupti nu er knæskaden blevet til rygsmerter. Den forkert bevægelse overbelaster altid kroppen, og skader/smerter ses i det svageste væv eller der hvor kroppen ikke længere kan kompensere.
Hvordan bør du lave genoptræning fra skader?
Når du gennemføre genoptræning fra skader, bør du have fokus på to ting. Det vigtigste fokus er, at lære kroppen at bevæge sig korrekt, ved at opbygge kontrol, stabilitet og eventuelt mobilitet i bevægelsen. Der ud over bør du selvfølgelig behandle og genoptræne vævet, omkring den skade eller de skader du har pådraget dig.
Det at lære kroppen en bevægelse vil sige, at mestre de symmetriske (primært squat og dødløft) og asymmetriske (primært lunges, step-up samt det at gå og løbe) bevægelser kroppen er skabt til. Det gøres for det første ved at opbygge den korrekte vejrtrækning og mobilitet, for at gøre bevægelsen i et led funktionelt mulig. Dernæst skal stabiliteten i leddet opbygges, for at holde led og knogler (det punkt musklen fæster på en knogle), stabile under bevægelse. Det skal forstås således, at når du laver en bevægelse som eks. lunges, som jo er et bevægelsesmønster kroppen ligeledes bruger ved gang, løb etc. Så skal fod, knæ, hofte og ryg holdes stabile under udførelsen. Ser vi eksempelvis en hofte som “svigter” ved at forskyde til siden, så sætter det en kæde reaktion i gang. For når hoften svigter, vil ryg, knæ og fod skulle kompensere for svigtet. En kompensation som vil betyde, at kroppen ikke længere vil kunne gennemføre øvelsen optimalt, eks. med den kraft der var tiltænkt. Kroppen er bragt ud af balance, og muligheden for en skade er tilstede. Derfor skal indlæring af symmetriske og asymmetriske mønstre bruges i alt genoptræning, for at lære hjernen at kontrollere bevægelsen. Altså hjernens evne til at stabilisere kroppen optimalt igennem en bevægelse.
Så når du gennemfører genoptræning skal du ikke kun have det lokale fokus, på at styrke sener og muskler omkring en skade. Du skal i højere grad have et globalt fokus på, at kunne mestre de bevægelser din skade er en del af. Et fokus som betyder at dine led og knogler, kan sende god og optimal stabilitet videre, til dine kraftgivende muskler. Derfor skal globalt og lokalt fokus være en del af din genoptræning, hvis skaden ikke skal komme igen, eller sendes videre til andre steder i kroppen.
Er du interesseret i en dybtegående screening, behandling af din skade/skader og detaljeret genoptræning så kan du booke tid hos Training and Rehabs anbefalede behandlere.
Du kan også læse meget mere om skadesforebyggende træning her
Social Medier