Tennis albue(Lateral epicondylitis)
Rehab træning af skaden
Rehab 1 – Rehab 2 – Rehab 3 – Rehab 4
Beskrivelse af tennis albue
Lateral epicondylitis (tennis albue eller musse arm) er en overbelastningsskade af underarmens ekstensorer – oftest drejer det sig om musklerne ekstensor carpi radialis brevis (ECRB) og longus.
På baggrund af gentagne belastninger til deres fælles hæfteområde, i en fælles sene ved albuens yderside caput commune ekstensorum, dannes der rigeligt fibrøst bindevæv i strukturerne med nedsat væske gennemløb (vascularisering) til følge. Skaden kan som navnet jo antyder, opstå i forbindelse med tennisspil, men oftest er årsagen en helt anden. Overbelastningen af ekstensorsenerne ses ofte i forbindelse med computer arbejde, rengøringsarbejde, havearbejde og arbejde på fabrik med ensidigt arbejdsmønster.
For at tillade en stilling, hvor håndleddet er i yderposition i forhold til skaden, skal musklerne (ECRB) forlænges med ca. 1,1 cm, og der opstår da den største belastning til musklen. Denne stilling er lig med et baghåndsslag i tennis og deraf navnet tennisalbue.
I forbindelse med yderside (laterale) albue problemer findes der nogle differentialdiagnoser, som er nødvendige at afkræfte. Det drejer sig om skader på nakke niveau (cervical discusprolaps C4-C5), aktive triggerpunkter i musklen supraspinatus med reference til llaterale albue og afklemning af nervus radialis i og omkring albuen. (Radial tunnel syndrom, Nervus interosseus posterior syndrom (NIPS)).
Symptomer på tennis albue
- Punkt ømhed over det yderste knoglefremspring på albuen, (laterale humerus epicondyl).
- Smerten kan stråle ned i underarmen under og efter aktivitet.
- Smerter ved griben omkring objekter (fx en kaffekop, værktøj ect.).
- Smerter ved bagud bøjning af håndleddet.
Undersøgelser for tennis albue
- Analyse/inspektion/palpation/Bevægelsestest range of motion (ROM).
- Sensibilitets test (følelse). (n. radialis).
- Negativ tinel´s test. (6cm nedenfor for lat. epicondyl – n. radialis).
- Tennisalbue test. (dorsalfleksion (bagudbøjning) af håndled mod modstand).
- Conrad´s test (kaffekop test).
- Aktiv triggerpunkt i m. supraspinatus).
- Passiv bøjning (palmarfleksion) og indadrotation (pronation) med strakt albue.
Behandling af tennis albue
-
- Nedsætte den aktivitet der skaber belastningen.
- Termo/varme terapi
- Cryoterapi (is på i 9 min. præcis)
- TENS af underarms fleksorer.
- Massage af underarm og overarm.
- NSAID gel (håndkøb) Traumeel (2tabl. 3 g. dlg. i 9 dage). – Du kan se en video om traumeel her
- Ultralyd (kontinuerede / pulserende), 3 Mhz, 0,5-1 W cm2.
- Kompressions tape øverst på underarm.
- Kinesiologi tape
- K-laser.
- Albue og underarms stretching 10 gange dagligt.
- Evt. operation (ca. 5-10 %) hvor musklerne flyttes fra epicondylen og længere ned på underarmen.
- Tennisalbue bandage.
- Håndledstape / skinne.
- Brug udadrotation (supination) under løft.
- Dyb tværmassage til insertionssted (på senen ved albuen).
- Spascupreel (2 tabl. 3 g. dgl. i 9 dage). – Se video om spascupreel på youtube her
- Når akutte smerter er forsvundet påbegyndes rehab 1
Genoptrænings program til hånd og arm (dette kan forværre skaden de første 7 – 10 dage).
- Evt. et interval program til genoptagelse af idrætten.
- Evt. udskiftning af udstyr eller værktøj.
Social Medier