Carpaltunnelsyndrom
Beskrivelse af carpaltunnelsyndrom

Nervus medianus kan indeklemmes flere forskellige steder i sin rute ned gennem armen, fra sine cervikale rødder til fingerspidserne. Det mest almindelige sted for kompression er dog i håndleddet ved retinaculum flexorum, hvorunder nerven passerer superficielt sammen med 9 fleksorsener til fingrene. Tilstanden kan forekomme på to måder – enten tiltager indholdet i carpaltunnelen eller også bliver selve tunnelen mindre. Da der er ringe plads under normale forhold, vil selv lette inflammationstilstande af sener og seneskeder i området, et forkert helet brud på carpalknoglerne eller eventuelle infektioner hurtigt indeklemme nervus medianus, med deraf følgende symptomer. Syndromet er en ”kvinde lidelse” da ca. 7 ud af 10 der rammes er kvinder i alderen 50 – 60 år.

Symptomer på carpaltunnelsyndrom
  • Evt. snurren i fingrene (”myrer i armen”).
  • Evt. følelsesløshed i hånden.
  • ”Flick tegn” (ryste hånden til ”live”).
  • Evt. sovende fornemmelse i fingre.
  • Evt. smerte i skulder regionen (”proximal smerte”).
  • Evt. ”klumrethed” – let ved at tabe ting især om morgenen.
  • Evt. ømhed i underarm.
  • Forstyrret nattesøvn p.g.a. smerter/sovende fornemmelse.
  • Evt. atrofi af thenar muskulatur.
Undersøgelser på carpaltunnelsyndrom
  • Analyse/inspektion/palpation/ROM-test af kraft samt bevægelse passiv og aktiv.
  • Cervical/nakke kompressionstest.
  • Palpation af underarms muskler.
  • Tinel´s test ved flexor retinaculum.
  • Phalen´s test.
  • Flaske test.
  • Allan´s test (blod forsyning til hånden).
  • Flexor digitorum superficialis test.
  • Flexor digitorum profundus test.
  • Sensibilitets test (to punkts test).
  • Spørge om stofskifte sygdomme fx diabetes.
  • Spørge om eventuel graviditet – hormonelle forandringer.
Behandling af carpaltunnelsyndrom