Platfod (Pes planus)
Rehab træning af skaden
Beskrivelse af platfod
En platfod er karakteriseret ved, at den mediale (inderste) fodbue er lavere end normalt, og hælen danner derfor en valgus (Udad) vinkel på mere end 10° med underbenet som længde-akse. Når foden ikke belastes, er fodbuen normal; altså når man ligger ned. Platfod er ikke en decideret skade og har derfor ingen symptomer som sådan, men platfod er en væsentlig faktor til bevægeapparats skader i underekstremiteterne da den hindre en optimal støddæmpning i foden, som resten af kroppen skal kompenere for.
Der er mange forskellige måder at inddele platfod på, ægte og uægte mv. I bund og grund kan man sige der er den type platfod, hvor årsagen skal findes i foden. Årsagen til platfod her, kan være svaghed i ledbånd, ledkapsler eller i de muskler, der dynamisk skal opretholde fodbuen. Denne type kalder mange for en ægte platfod. Men platfod kan også opstå hvor foden umiddelbart ikke er årsagen; f.eks. hvis man er overvægtig, gravid, står indaddrejet i benene osv. Denne øget vægt vil trykke foden i en platfod, og dette kaldes oftest for en funktionel eller uægte platfod. Der er også mange som er ensidige platfodet, hvilket betyder at trykket fra kroppen er asymmetrisk. Her er facetledsdysfunktioner, fejlstilling i bækken, eller benlængde forskel de hyppigste årsager. Retter man disse vil denne platfod også forsvinde.
Børn har ikke udviklet deres fod ordentlig før efter 6 års alderen, og derfor er alle børn der er yngre end 6 år, platfodet. Det er altid en rigtig god ide at købe det bedst mulige fodtøj til børn, men man bør ikke korrigere, da det er normalt for børn i denne alder at være platfodet. Hos børn der er ældre end 6 år, er langt den hyppigste årsag til platfod en for kort achillessene, der presser hælen i valgus. Denne årsag vokser de fleste børn fra særligt hvis der korrigeres tidligt ved brug af korrekt fodtøj. Tilstanden bør derfor altid korrigeres ved behandling af andre ekstremitetsskader, eller ved konstatering heraf.
Undersøgelse for platfod
- Analyse/inspektion/palpation/bevægelighedstest.
- Måling af akillesenen.
- Platfodstest.
- Vådtest.
Behandling af platfod
- Korrekt fodtøj.
- Specifik rehab træning af foden.
- Mange børn vokser fra tilstanden, især hvis der tidligt korrigeres med korrekt fodtøj.
Social Medier