Slidgigt i hoften (hofte artrose)
Rehab af skaden
Mobilitets program – Styrketrænings program
Beskrivelse af slidgigt i hoften
Slidgigt i hoften forekommer, når overfladebrusken på knoglerne (også kaldet hyalinbrusk eller ledbrusk) bliver slidt væk og efterlader den rå knogle fri. Ledbrusken fungerer normalvis som et beskyttende lag mellem knoglerne og er både meget tyndt og ekstrem stærkt. Man kunne sammenligne det lidt med asfalt på en vej, som beskytter de underliggende lag af sand, stabilgrus, rør, ledninger og hvad der ellers måtte være under asfalten. Ledbrusken er også utrolig glat, og med to glatte ledflader med ledbrusk og en smule ledvæske gør det at gnidningsmodstanden er meget lav, samtidig med at bevægeligheden kan foregå meget nemt. Når brusken nedbrydes af forskellige årsager, alder, forkert slid eller mangel på næring, fritlægges knoglen og slidfladen bliver grov og ujævn, på samme måde som en gammel vej med mange huller i asfalten. Det betyder selvfølgelig at bevægeligheden nedsættes, samtidig med at man får smerter hvis man alligevel forsøger på at bevæge sig i yderstillinger, hvilket forårsager den smerte og stivhed, som folk associerer med slidgigt.
Der findes over 200 typer gigtsygdomme, og slidgigt er klart den mest almindelige. Hofteleddet er det næstmest ramte af de store led i kroppen. Slidgigt er en kronisk sygdom som kan akkumuleres op fra symptomfri til store problemer hen over måneder til år. Selve tilstanden kan man ikke helbrede, men man kan i høj grad behandles for de symptomer og den nedsatte bevægelighed der følger med hos langt de fleste. Der findes også forskellige grader af slidgigt, og de fleste patienter har den milde grad, hvor man med korrekt terapi, kan blive stort set symptomfri. Den svære slidgigt i hoften, kan omvendt give meget stærke smerter ved brug af hoften og kraftig nedsat bevægelighed, der kan påvirke ens evne til at gå, arbejde eller holde sig aktiv. I sådanne tilfælde er en ny kunstig hofte (hoftealloplastik) måske den eneste udvej for at have et nogenlunde aktivt og smertefrit liv.
Slidgigt i hoften starter ofte med at man har smerter rundt om hoften hvor musklerne tilhæfter, og derefter følger en nedsat bevægelighed, måske kun relateret til bestemte aktiviteter eller vedvarende aktivitet. Smerten øges hvis man er vægtbærende på det ben der er et problem i (hvis det ikke er dem begge), og man har problemer med at bevæge sin hofte uden smerter hvis man har været længere tid i hvile, f.eks. når man står op om morgenen eller har siddet på arbejde, eller i sofaen, skal ud af en bil mv. Senere hen kan der opstå en kraftig ujævnhed på ledfladen, fordi brusken er slidt væk, og knoglerne producerer kalkaflejninger som giver deformiteter og benlængdeforskel, hvilket igen kan give en masse andre symptomer i ben og ryg. Når slidgigten bliver alvorlig har man konstante smerter, både under aktivitet og når man er i hvile. Netop fordi slidgigten er en konstant tilstand som gradvist hele tiden ændres, bliver piller og injektioner også mindre og mindre effektfulde.
Mange der har slidgigt i hoften tager også på i vægt, ikke fordi det påvirker stofskiftet, men fordi ens aktivitetsniveau ændres markant. Og netop vægtøgning forværrer tilstanden.
Der er dog nogle andre tilstande som kan give de samme smerter i starten som hofte slidgigt, og derfor er det nødvendig at man udelukker andre tilstande/sygdomme, inden man sammensætter et terapi forslag. Spinal stenose (indsnævring i rygmarven), bursitis (slimsæk inflammation) i hoften og andre gigttyper i hoften bør udelukkes. Såkaldt posttraumatisk artritis, som er den næst hyppigste gigttype og avaskulær nekrose (en tilstand hvor vævet dør fordi det ikke får blod og ilt) er meget svære at skelne fra almindelig hofte slidgigt.
Man kan ikke forudsige hvem der får hofte artrose, men der er klart nogle risikofaktorer som spiller ind hvorvidt man er i en højere risikogruppe for at pådrage sig tilstanden.
Disse er :
- Genetik, da der er en arvelig tendens.
- Børnesygdomme som hoftedysplasi, Legg-Calve-Perthes, Epifysiolysis capitis femoris (SCFE) disponerer alle for slidgigt i hoften senere i livet.
- Hvis man får avaskulær hofte nekrose, og denne tilstand kan man bl.a. få ved indtagelse af for meget alkohol, medicin, især Prednison som også bliver kaldt for binyrebarkhormon.
- Hvis man tidligere har haft FAI, femoro-acetabular impingment.
- Hvis der er en fejlstilling i bækkenet; her er det bagud rotation af os ilium, som kan klemme på den vene der fører blodet tilbage fra acetabulum (hofteskålen).
- Tidligere alvorlige hoftetraumer, som for eksempel brud af hofteskål eller lårben.
- Overvægt, som igennem årevis giver et øget tryk på bruskenderne, samtidig med overvægtige generelt er mere inaktive.
Symptomer på slidgigt i hoften
- Smerte omkring hofte leddet ved aktivitet.
- Smerter og gener ved opstart fra hvile.
- Senere i forløbet i alle situationer også i hvile.
- Kompensatoriske smerter og gener i ben og ryg.
Undersøgelse af slidgigt i hoften
Man kan lave en del kliniske test som kraftigt kan give en mistanke om hvorvidt patienten har slidgigt, lige som patientens sygehistorie også ofte giver et praj om det er tale om slidgigt. Den sikreste undersøgelse er dog røntgen, som bør tages stående. MR-scanning er ikke særlig nyttig til at bekræfte hvorvidt der er tale som slidgigt, med mindre det er en mild slidgigt hvor der også kan ses inflammation.
Behandling af slidgigt i hoften
Der er næsten lige så mange forslag til terapi, som er der terapeuter, og noget virker på nogen, mens andre slet ikke har effekt af samme behandling. Så det kan være lidt af en jungle at finde den terapiform der hjælper dig. Der er dog nogle generelle ting som burde hjælpe på de fleste.
- Al videnskab beviser at træningsterapi nok er den mest effektive form for terapi hvis man har hofte artrose. Det kan både på kort tid reducere smerterne og øge bevægeligheden. Derudover vil man med et øget aktivitets niveau også holde vægten nede som vil give mindre belastning på hoften, frem for at være inaktiv. (se rehab af skaden)
- Kosttilskud i form af glucosamin og chondroitin virker også på mange, men husk her skal man samtidig også indtage minimum 1000 mg. C-vitamin.*
- Kostændring. Det har vist sig at personer som spiser mere syreholdigt mad har flere symptomer når de har slidgigt end folk der er opmærksom på syre-base balancen i kosten. Dette er i sig selv en hel videnskab, som vi vil skrive om senere, men indtil da kan du prøve at søge på nettet efter viden.
- Re5 der er en elektromagnetisk pulsgenerator, som overfører impulser til den valgte del af kroppen. Se mere på: re.com.
- K-laser eller klasse4 lasere. Det skal være en klasse4 laser, da lyset ellers ikke vil kunne penetrere ned i hoftens problemområde. Se mere på k-laser.dk
- Mange har også rigtig god effekt af akupunktur. Se evt. danskeakupunktoerer.dk, for at finde en veluddannet.
- Medicin; som f.eks. anti-inflammatoriske midler som f.eks. Ibruprofen eller Naproxen. Tal med din egen læge om hvad der er bedst for dig.
- Mange synes at have effekt af Curmin-black, som er et stof der findes i gurkemeje (der findes kun 3%, så du kan ikke spise dig til mængden) og så stoffet peperin, som er et stof i peber. Mange i udlandet som har et mere liberalt syn på naturmedicin hævder, at denne kombination er mange gange stærkere end hvilket som helst NSAID, og har ingen bivirkninger.
- Kirurgi, hvis ens smerter er konstante, ingen terapi hjælper og man føler livskvaliteten er dårlig, og bør være absolut sidste udvej.
*I årevis brugte dyrlæger glucosamin og chondroitin til behandling af især hunde for slidgigt i hoften. Da det hjalp på dyrene, kom der et stort pres på politikkerne i Danmark at få trumfet igennem at det også blev et lægemiddel; især for mange købte det udelandet på nettet eller i de tyske grænsehandler. Sidenhen efter det var erklæret som et lægemiddel, som man kunne få recept på ved lægen, kom et studie, der viste det ikke havde den store effekt på slidgigt patienter. Ingen kunne forstå hvorfor det ikke virkerede på mennesker, mens det gjorde på dyr. Nogen mener årsagen skal findes i vitamin C, som mennesker stort set er de eneste der ikke selv producere og skal have ind med kosten. C-vitamin er meget vigtig for at leveren kan lave de rigtige byggesten som danner bindevævet collagen. Derfor skal man huske at tage en stærk C-vitamin, hvis man beslutter sig for at prøve med glucosamin og chondroitin. Vi anbefaler Mega-C som er en 1500 mg. tabellet, man skal indtage om morgenen, men ellers skal du over 1000 mg., og det må meget gerne være langsomoptagende tabelletter, da kroppen kun kan absorbere en hvis mængde af gangen. Så hurtige optagende, som man vil prøv e at sælge, er ikke at fortrække.
Social Medier