Diskusprolaps i nakken (Cervical prolaps)
Rehab træning af diskusprolaps i nakken
Beskrivelse af diskusprolaps i nakken
Ryggen består af en 24 ryghvirvler, og imellem de fleste ligger der en discus. Discus består af en hård ydre ring af bindevævsfibre (anulus fibrosus) der er viklet rundt som tråde i en garnnøgle, og en blød tyktflydende vandholdig kerne (nucleus pulposus) inderst, som skaber støddæmpning og bevægelighed.
Ved en diskusprolaps bryder materialet fra den indre del af en discus ud gennem de ydre (perifere) dele, oftest ved den bageste og tyndeste del, og dermed ind i hvirvelkanalen eller i det hul hvor nerverne løber igennem fra rygmaven og perifert ud i kroppen. Den indre bløde del af en discus er lokalirriteret og kan derved irritere spinalnervernes skede, som er den hinde som ligger omkring nerverne inde i rygsøjlen. En prolaps kan også opstå inde i selve kroppen af hvirvellegemet, ved at gennembryde endepladen, især er der risiko for dette hvis man har knogleskørhed (osteoporose).
Diskusprolaps i halshvirvelsøjen er sjældnere end prolaps i lænden, men alligevel hyppig. Cirka 20 % af alle diskusprolapser er lokaliseret i nakken. Alle kan få discusprolaps i halshvirvelsøjen, men det er hyppigst ved personer over 40 år som får det, hvilket er pga. aldersforandringer i nakkehvirvler og de omgivende strukturer.
De forskellige prolapser giver forskellige udstrålende smerter, afhængig af hvilke nerver der påvirkes, og som kan påvirke reflekser, sensibilitet og muskelkraft. Udstråling ses oftest først som prikken, stikken og snurren, samt kraftige reflekser. Herefter kan discusprolapsen udvikle sig og klemme helt af for nerven, hvilken kan være en mere alvorlig tilstand, afhængig hvor prolapsen sidder. Symptomer på helt afklemning er følelsesløshed, nedsat kraft og ophørte reflekser.
Symptomer på diskusprolaps i nakken
- Smerter der hvor prolapsen sidder, og kan stråle ud i den ene skulder og arm som
forværres ved anstrengelse. - Snurrende fornemmelser i nervens udbredningsområde (dermatom).
- Svaghed i armen.
- Reflekspåvirkning kan forekomme.
- Funktionsudfald, som skyldes direkte tryk på nerverne.
Undersøgelse og diagnose af diskusprolaps i nakken
Ved alle smerter i nakken, skulder og arm bør lægen eller terapeuten lave forskellige undersøgelser som kan be-/ eller helst afkræfte en diskusprolaps. Man skal især tænke en discusprolaps, hvis man også har udstråling samtidig med smerter. Diagnosen stilles af en læge, som undersøger nakken, måler muskelkraft, reflekser og sensibilitet. Yderligere kan lægen få bekræftet sin mistanke, ved at henvise patienten til MR eller CT-scanning. Diskusprolaps fastslås sikrest med røntgenundersøgelse med kontrastinjektion, en såkaldt myelografi eller radiculografi.
Hvis din behandler; kiropraktor, osteopat, fysioterapeut eller manuelterapeut mistænker smerterne i din nakke, skulle være et discusprolaps, skal de lave nogle undersøgelser som kan be- eller afkræfte dette.
Typisk er det en såkaldt foramen kompressionstest, Jacksions og Spurlings test, som alle er kompressions tests der fortæller undersøgeren om man kan provokere afklemning på nerverødderne. De måler som regel også reflekserne og tjekker hvor god følesansen og muskelkraften er ud i armen.
Behandling af diskusprolaps i nakken
Ved mistanke om diskusprolaps bør læge konsulteres, inden yderligere behandling gives.
Det har ved flere undersøgelser vist sig, at oppegående patienter med diskusprolaps, har en kortere sygdomsperiode, end hvis de er sengeliggende. Man bliver altså med andre ord ikke hurtigere rask ved at lade sig sengeligge, tværtimod. Desuden ses det hos de oppegående patienter, at de har færre følgesygdomme, bedre kondition og livskvalitet, og grundet dette forkortes rehabiliteringsperioden i forhold til de sengeliggende patienter. I dag bliver langt de fleste diskusprolaps patienter behandlet med specifik træningsterapi, og kun meget få bliver opereret. Det gælder altså om, at øge den aktive stabilitet og styrke (muskel kontrol og styrke) da den passive er forringet (det degenererer uægte led), og derfor bør aflastes af musklerne i området.
De fleste personer, der rammes af en diskusprolaps, bliver efterhånden symptomfri alene af aflastning og rygtræning. Er operation nødvendig, kan den opererede oftest først vende tilbage til sin idræt eller tungere rygbelastning efter 4-6 måneder. Resultaterne af operation for diskusprolaps er gode. Af de der opereres, bliver 95 % fri for smerterne i benet og kan vende tilbage til det oprindelige arbejde.
Akut diskus (0-48 timer)
Ved akut diskus skal du kontakte en læge eller behandler. Du skal hvile de første 48 timer, og kun lave små bevægelige øvelser. Et par gange om dagen kan du lave en kulde/ varmebehandling (cryo-/termoterapi). Hvor du ligger på en is pose i 9 minutter, og herefter en varme pude i 15 minutter.
Subakut/kronisk diskus (fra dag 2)
- Specifik rygtræningsprogram se rehab
- Cryoterapi / termoterapi (is på i 9 minutter efterfulgt af 15 minutters varmepude).
- TENS.
- Ultralyd (kontinuerede / pulserende), 3 Mhz, 2 W cm2.
- Kinesiologi tape
- K-laser.
- Aflaste ryggen så ofte som muligt.
- En manuelterapeut, kiropraktor eller osteopat kan vha. særlige teknikker afhjælpe prutusionen, alt efter hvor den er lokaliseret.
- Lægen kan give smertestillende medicin og derudover operere i de tilfælde, hvor alle andre behandlinger gennem længere tid ikke har haft nogen effekt.
Social Medier