Englevinge syndrom (Scapula ala)
Rehab af træning af skulderblads funktion

Rehab af  englevinge

Beskrivelse af scapula Ala / englevinge

Scapula, som er vores skulderblad, er den knogle som armen er fæstet på, og har en forbindelse til vores clavicula (nøgleben) som igen sidder fast på sternum (brystbenet). Hver gang armen skal bevæge sig i forskellige retninger, skal skulderbladet på forskellig vis dreje med. Scapula har mange muskler fæstet til sig. Da den næsten er frit ophængt, kræver det disse muskler kan stabilisere scapula ordentlig. Der er også et kompliceret sammenspil mellem de forskellige muskler, for at skulderbladet kan fungere ordentligt. Det er næsten som et orkester som alle skal spille sammen, før det lyder godt. Her skal du se alle musklerne, store som små, arbejde sammen for at bevægelserne i scapula kan fungere korrekt. Hvis dette sammenspil ikke fungerer ordenligt, vil bevægelserne i skulderbladet blive forstyrret, og man får en tilstand som er kendt som dysrytmi. Dys betyder fejl; altså fejl-rytme. 

Man inddeler englevinge syndrom op i ægte og funktionel englevinge syndrom.

Et ægte englevinge syndrom er en forholdsvis sjælden tilstand, set i forhold til funktionel englevinge syndrom.

Den ægte englevinge er på grund af en svækkelse af en muskel der hedder serratus anterior. Musklen kan ikke aktiveres ordentlig pga. at nerven til musklen (n. thoragicus longus) på en eller anden måde er blevet beskadiget, så den ikke længere sender korrekte signaler til musklen. Det er altså nerven som er blevet beskadiget, hyppigst på grund af trykskade eller fordi nerven er blevet inflammeret (thoragicus longus neurit). Her vil en terapeut ofte lave en såkaldt ”englevinge test eller en serratus anterior vægtest”. Her stiller patienten sig cirka 1,5 meter med fronten mod en væg, og har begge hænder i hofteniveau, og håndfladerne vendende frem. Herefter bevæges håndfladerne mod væggen, og terapeuten observer om det ene skulderblad (eller begge) bevæger sig bagud (væk fra brystkassen), og giver dette englevinge udseende. 

En specialist vil måske lave en nerveledningsundersøgelse (neuronografi (ENG)) og en elektromyografi muskelundersøgelse (EMG-test). Man bruger en nerveledningsundersøgelse til at måle hvor hurtig nerveledningshastigheden er og hvor god signalstyrken er. Den elektromyografiske muskelundersøgelse undersøger musklernes elektriske aktivitet. 

Tilstanden kan vare i flere år, og kræver specialtræning, hvor man forsøger på at genaktivere m. serratus anterior. 

En af de andre muskler, der er med til at styre skulderbladet, er m. trapezius (kappemusklen). Det er en stor dækkende muskel, men omvendt en flad muskel, som ikke indeholder mange muskelfibre. Derfor er musklen primært en hjælpe-muskel (synergist) i, at løfte, sænke, samle og dreje skulderbladet. 

Hvis man ikke kan aktivere sin m. trapezius, hvilket heldigvis noget man ret sjældent ser, er det oftest på grund af en beskadigelse af nerverne, der forsyner musklen. Det kan man eventuelt komme ud for, hvis man bliver opereret i nakken eller har en tumor i nakken, i det område hvor nerverne løber. Man kan godt klare sig i dagligdagen med, at m. trapezius er svækket, men man vil have visse vanskeligheder af nogle aktiviteter, især skulder belastning. Hvis man opdager skaden tidligt (inden for halvandet år), kan man kirurgisk gå ind og lave en såkaldt neurolyse (hvor man fritlægger nerven). Andre gange foretager specialisten en såkaldt  Eden-Lange-procedure, hvor man lader rhomboideus overtage noget af trapezius arbejde. 

Hvis der er dobbeltsidig englevinge syndrom, kan man mistænke en meget sjælden tilstand som kaldes for facioscapulohumeral muskeldystrofi eller i daglig tale for FSHD. FSHD er en arvelig genetisk mutation som skader ansigts- og skuldermusklerne og hæmmer deres funktioner. Specialisten stiller diagnosen ud fra symptomerne på blodprøver og ikke mindst en DNA-undersøgelse. De fleste der har FSHD udvikler symptomer i teenageårene.

Man kan også få englevinge, fordi man har fået traumer. Her kan det være, at det ledbånd der går fra kraveben til skulderblad er revet over (lig. coracoclaviculare). Det er en tilstand som ret hyppigt ses i cykelsporten, hvor man ved fald tit overriver dette ledbånd. Et ledbånd skal holde strukturer sammen, og hvis det overrives medfører det en fejlstilling af leddet. Lig. coracoclaviculare, medfører den øverste del af skulderbladet trækkes frem (scapula protraktion), men medfører også at den nederste del af skulderbladet bliver vippet bagud. 

Endelig kan man få en englevinge hvis man skader sit plexus brachialis. Langt de fleste muskler som stabiliserer skulderen aktiveres af nerver, der stammer fra plexus brachialis. Plexus brachialis er et bundt af nerver som kommer fra nakken og løber ud i skulderen/armen. Traume af plexus brachialis kan også give dette englevinge udseende. Et eksempel kunne her være, det såkaldte ”Burners and Stingers”, hvor en skulder tackling i amerikansk fodbold tvinger hovedet i et sidestræk som kan beskadige plexus. Der kan også opstå  problemer af plexus, som ikke er af traumatisk karakter. Et eksempel kunne her være Parsonage Turner syndrom, som er en inflammatorisk tilstand af plexus brachaialis. 

De funktionelle tilstande hvor man får englevinge, er som ordet antyder, hvor der er noget galt med funktionen eller sammenspillet med de forskellige muskler. Det ses ved personer som træner meget ensidigt, eller hvis man har stillesiddende statisk arbejde eller slet ikke dyrker nogen form for motion eller skulderaktivitet. Et kendt ord i fysioterapeutiske kredse er: ”If you don’t use it, you loose it”. Det er egentlig en god huskeregel, hvor muskler der ikke aktiveres svinder hen og går i det man kalder for atrofi (svind af muskelmasse). Herved skal der selvfølgelig ikke den store fantasi til at forestille sig at sammenspillet mellem de mange skuldermuskler herved bliver forstyrret og kan give skulderblads-asymmetri. 

En god ting, hvis du er i tvivl om hvorvidt du lider af englevinge syndrom, af den ene eller anden art, er at lade dig teste af en fysioterapeut eller træningsspecialist, og gerne en med forstand på skulderfysiologien. Der findes særlige fysioterapeuter som direkte er specialiseret i skulderproblematik.

Symptomer på scapula Ala / englevinge
  • Smerter i skulderen som impingement (indeklemnings syndrom).
  • Nedsat funktionseven af skulderbladet.
  • Sammenfaldende holdning/positur i øvre ryggen
  • Følge skader i skulder, nakke og arm
Rehab af træning af skulderblads funktion

Rehab af  englevinge