Meniskskade (Menicus læsion)
Rehab træning af skaden

Rehab 1 – Rehab 2 – Rehab 3 – Rehab 4
Du bør være opmærksom på at træne resten af kroppen så du ikke mister din aktuelle mobilitet, stabilitet og styrke. Så find ud af hvad du kan lave af træning og træn så ud fra det niveau du har. Træning af resten af kroppen accelerere heling af din skaden, blandt andet grundet øget nerve aktivitet og kredsløb.

Beskrivelse af meniskskade i knæet

Meniskskade i knæet er en C formet skive som ligger som en slags “pude” i knæleddet, imellem lårbenet og lægbenet. Det er atypisk at se en rigtig frisk, isoleret afrivning af menisken skabt af et enkelt traume. Normalvis er denne type skade forbundet med akut ligamentruptur, hvilket betyder, at denne type skade oftest rammer den yderste del af menisken, mod den dybere del der sjældnere udsættes for skader. Den ydre del af menisken, også kaldet den røde del, kan i meget højere grad regenerere selv.

En menisk bliver med tiden mere stiv efterhånden, som vævet ændrer sig, hvilket er en helt normal aldersproces. Efterhånden som vævet bliver stivere og mindre fleksibelt, er man mere udsat for menisktårer, hvilket oftest ses i det horisontale plan. Alligevel vil unge, der får et rotationstraume, primært under kompression (vægtbærende) ødelægge menisken i den yderste del; enten i horisontal, vertikal eller longitudinal planet. Det stykke af den ødelagte menisk, som vender ind mod knæleddets (interne del), kan skabe en kile i leddet og kan give aflåsningstilfælde. Denne skade kaldes for ”Buket Handle” tåre. Andre skader på menisken kan være revner i enten for- eller baghorn, hvilket er en mere klassisk meniskskade. Den hyppigste meniskskade er dog skade på mediale menisks perifere rød del (yderst på indersiden af knæet). Årsagen til dette skal findes i, at hele knæets inderste ledbånds struktur (mediale ligamentkompleks) sidder med en tilhæftning på menisken, og derved vil menisken udsættes for skade ved stort pres på ydersiden af knæet (valgus traume), hvor enten ledbånd og/eller ledkapsel beskadiges. Skadeshyppigheden ligger på ca. 60 pr. 100.000 indbyggere, hvilket er meget højt for en isoleret skade; og oftest er det kvinder der rammes (1:3). Ved nogle individer som er hypermobile i knæleddet, vil især det inderste ledbånd på knæet skabe en øget mobilitet af den mediale menisk (yderst på indersiden af knæet), og derved øges risikoen væsentlig for skader.

Opsummering af meniskklassifikation:
Degenerative meniskskader rammer oftest ældre, hvor der ses horisontale menisktårer.
Den yngre aldersgruppe rammes hyppigst af yderste meniskskader sammen med ledbånds- og/eller ledkapselskader. Trauma på det forreste eller bagerste horn vil medføre en nedsat mekanisk virkning i knæet.

Meniskens støddømpende virkning:
Uden en normal menisk vil knæleddet voldsomt belastes, og den degenerative hastighed væsentlig forøges. Normale menisker bærer mellem 40-70 % af spændingen igennem knæet. Efter en delvis meniskfjernelse vil kontaktfladerne miste 10 % dæmpning og øge spændingen med 50-60 %. Ved fjernelse af hele menisken vil man miste 75 % af støddæmpningen i knæet, og øge spændingen med 235 %. Derfor vil man i dag for enhver pris undgå at fjerne hele menisken, men i stedet forsøge at suturere, stifte eller fjerne mindst muligt af den ødelagte menisk.

Symptomer på meniskskade i knæet

Menisken selv har i den yderste del et mindre sensorisk afsnit med nerveforsyning. Derfor vil man se langt flere symptomer i denne del end den dybere del, til trods for at den dybere dels meniskskader er alvorligere, da den sjældent kan regenerere selv. Det er også et signal til terapeuten, om man vil overse mange menisklæsioner, hvis man gik efter smerten. Den dybere dels ”smertefri” skade vil dog kunne give problemer, som er klassiske; der er ofte aflåsningssymptomer, meniskdråben i midten af menisken vil ofte irritere leddet, der derved vil give hævelse.

  • Smerter proportionelt med aktivitetsniveauet. (konstante smerter ved 51 %)
  • Smerter ved rotation eller knæbøjning, primært nær fuld knæbøjning.
  • Smerter langs ledlinien. (60 % har smerter langs ledlinien.)
  • Svaghedsfornemmelse eller instabilitet af knæet.
  • Benet gi’r efter.
  • Aflåsningstilfælde.
  • Generelle knæsmerter.
  • Udposning. (Der ses udposning ved ca. 43 % af patienter med meniskskader på inderste side af knæet)
Undersøgelser af meniskskade i knæet

Meniskskader er almindelig, og alligevel er den kliniske diagnose forholdsvis svær selv for erfarne ortopædkirurger. Man skal være meget nøje og undersøge knæet med mange test, stiller man kun diagnosen ud fra aflåsningssymptomer vil man kun opdage omkring 40 % af meniskskaderne. Der er derfor et meget bredt udvalg af test for forskellige meniskskader i den kliniske litteratur.
En behandler vil ofte bruge følgende undersøgelser:

  • Analyse/inspektion/palpation/ROM, visuel og fysisk sammenligning med modsatte side.
  • Hævelse tegn.
  • Inflammations tegn.
  • Hyperfleksion.
  • Hyperekstension.
  • McMurray test.
  • Steinmantest.
  • Apley test.
  • Atrofi måling (> 14 dages forløb).
Behandling af meniskskade i knæet

Hvid/hvid skade
Hvid/hvid afsnit eller kroniske menisk symptomer bør altid ses af ortopædkirurg, der vil lave en mere specifik undersøgelse evt. suppleret med MRI, Ultralydsscanning. Herefter vil man vurdere, om atroskopi er nødvendig evt. for at suturere eller fjerne den beskadigede del. Før operation skal patienten altid have et rehabiliteringsprogram (Rehab 1), som patienten skal lave hjemme dagligt fra 7. dag og indtil fuld ROM uden smerte.
Rød/rød skade.

OBS ved voldsomme traumer, terapiresistente eller, hvis man er i tvivl, sendes patienten til egen læge for nærmere undersøgelse.

Helingsforløb og komplikationer ved meniskskader

En idrætsudøver, som er opereret for en meniskskade, bør ikke genoptage sin sædvanlige træning, før han/hun har genvundet fuld bevægelighed og styrke i knæet, hvilket sædvanligvis tager 4 – 6 uger efter operationen. Selv om idrætsaktiviteten er fuldt genoptaget, bør man fortsætte sin Rehab træning.
I månederne efter en meniskoperation dannes af og til en ny menisk af bindevæv. Denne menisk kan også briste og giver da symptomer som en almindelig meniskskade. Personer, som er opererede for en meniskskade, får ofte efter mange års belastning lettere slidgigt i den opererede del af knæet.

Rehab træning af skaden

Rehab 1 – Rehab 2 – Rehab 3 – Rehab 4