Beskrivelse af løber bule
Enkelte personer har en meget fremtrædende øverste bagerste grænse af hæl knoglen calcaneus, den såkaldte ”Haglunds deformitet”, der findes i forskellige variationer, men er oftest opstået p.g.a. tidligere traume. Denne deformitet kan udløse en del problemer og hælsmerter, når hælkappen, oftest fra sportsfodtøj, trykker på deformiteten. Denne tilstand udløser en inflammation af området hvorved den overliggende slimsæk (bursa), producerer en del smerte. Sædvanligvis er området flukseret, hvilket giver den store bule bag på calcaneus knoglen den såkaldte ”løber-bule”. De idrætsudøvere, der gennemgående rammes hårdest, er ski- og rulleskøjteløbere, da det inden for disse idrætsgrene er almindelig kendt at have mindst mulige støvler på, for derved at få den bedste underlagskontakt og styrefølelse, men også fodboldspillere rammes, når de køber nye støvler, der endnu ikke er ”spillet” helt til. Tilstanden kan i værste tilfælde brede sig til akillessene, der giver microoverrivninger med stor fare for total overrivning.
Undersøgelse af løber bule
- Analyse/inspektion/palpation/bevægelighedstest.
- Røntgenundersøgelse kan understøtte diagnosen.
Behandling af løber bule
- Fodtøj uden hælkappe.
- NSAID.
- Cryoterapi (ismassage i 9 min.).
- Ultralyd (pulserende), 3 Mhz, 0,5-1 W cm2.
- Tilpasset fodtøj.
- Kinesiologi tape
- K-laser.
- Traumeel salve eller tabelletkur – Du kan se video om traumeel her
Der er som sådan ingen genoptræning til denne skade, da det drejer sig om at aflaste skaden. Dog bør du være opmærksom på at træne resten af kroppen så du ikke mister din aktuelle mobilitet, stabilitet og styrke. Så find ud af hvad du kan lave af træning og træn så ud fra det niveau du har. Træning af resten af kroppen accelerere heling af din skaden, blandt andet grundet øget nerve aktivitet og kredsløb.
Lægen kan i svære tilfælde give en injektion af binyrebarkhormon eller foretage et kirurgisk indgreb, hvor exostoserne afmejsles. Efter et indgreb må idrætsudøveren påregne en rehabiliteringsperiode på mindst 2-3 måneder. For rehab træning hertil se her:
Rehab mobilitet og stabilitet – Rehab styrke
Social Medier