Betændelse i ryghvirvler (Modic-forandringer)
Beskrivelse af modic forandringer
Modic forandringer er navnet på patologiske ændringer, der er til stede i knoglerne i rygsøjlen og hvirvlerne. Modic forandringer blev først analyseret og beskrevet af Dr. Michael Modic i 1988. Ændringerne blev senere modificeret i tre typer afhængigt af sygdommens udvikling. Disse ændringer kan kun ses på MR-scanninger og kan forekomme i hvirvlen samt i endepladerne på de nærliggende diske. Modiske forandringer er en sygdomsproces, som er forbundet med inflammationer i ryggens hvirvler, og mange gange bliver de først opdaget når en patient med rygsmerter ikke reagerer på fysioterapeutisk eller manuel behandling.
Knoglerne består af såkaldte trebekler, små lodrette knoglebjælker der kan modstå meget stort tryk, og imellem bjælkerne ligger den røde knoglemarv. Det er i denne del der opstår en kronisk inflammation som ødelægger disse knoglebjælker. Modiske forandringer er en proces som ikke kan helbredes og patienten får ofte tilbagevendende problemer i området med smerter og nedsat bevægelighed. Forskning har vist at op mod 80% af de patienter som får konstateret modic forandringer har konstante smerter, og derved har svært ved at udføre dagligdags aktivitet eller i det hele taget bare få en nats søvn, da man ikke kan finde ordentlig hvile pga. smerterne. Et studie har vist sig, at mange får konstateret modic forandringer efter en discus prolaps, hvor nucleus irriterer knoglevævet, og skaber en inflammatorisk tilstand intra ossiøst, samt at kroppen laver små smertereceptorer der yderligere giver langt flere smerter.
Efterhånden som tilstanden ændrer sig, kan patienten få stenose, og afklemning af de spinale nerver. Modic forandringer inddeles i tre typer, nemlig type I, type II og type III. Modic forandringer er en dynamisk process, hvilket betyder den langsomt ændre sig fra type I, til type II og over i type III, men har aldrig fundet en eneste patient hvor tilstanden er gået væk.
Symptomer på modic forandringer
- Smerter i ryggen som er konstante eller svinger op og ned uden at forsvinde.
- Smerter som forringer nattesøvnen over en længere periode.
- Smerter som ikke forbedres ved behandling med fysioterapi eller andre terapi former.
Undersøgelse af modic foranringer
I type I modic forandringer er der en hurtig ustabil og destruktiv form for spinal degeneration, med inflammation som laver ødem (blødning) i knoglen. Man finder tilstanden på en MR scanning, og konstatere her at man har type I ved at der er høj T2 intensitet og lav T1 (se nedenfor hvad det betyder).
Type II er meget af knoglen væk og erstattet af fedt, hvilket selvfølgelig gør at knoglen er faldet meget sammen. Man ser også øget kardilatation (udvidelse af blodkar) Her vil både T1 og T2 signalet være øget.
Ved det sidste stadie type III er der stort set ikke noget knogle tilbage, og signalet fra T1 og T2 er nu lavt, men til gengæld kan man ofte se tilstanden på røntgen.
- T1 scanner endeplanerne: Type I = svagt signal, Type II = øget signal, Type III = svagt signal.
- T2 scanner cerebrospinalvæsken: Type I = øget signal, Type II = øget signal, Type III = svagt signal.
Som undersøgende læge skal man være opmærksom på, at patienten også kan have discus inflammation, osteomyelitis eller noget malignt (ondartet).
Behandling af modic forandringer
Terapien for Modic forandringer er ekstrem svær at få effektiv. Jo højere type jo svære er tilstanden at behandle. Mange forsøger med intensiv antibiotika behandlinger i ekstrem høje doser. Ofte bliver patienterne meget dårlige, og virkningen er sjælden god. Træningsterapi som man vil give til alle andre patienter med rygsmerter, ser heller ikke ud til at have nogen virkning, og patienterne opgiver derfor behandlingen, fordi bevægelser medfører flere smerter.
Terapi som har vist at have en rimelig effekt på disse patienter er Klasse 4 laser, som f.eks. en K-laser. Patienterne skal dog typisk have et sted mellem 12-16 behandlinger fordelt over 6 uger, før der kan spores en signifikant bedring. Og da patienterne selv skal betales for sådan en terapi, udelukker det måske mange, men det ser ud som om det vil være den bedste terapi.
Social Medier