Rehab træning af skaden
Rehab 1 – Rehab 2 – Rehab 3 – Rehab 4
Beskrivelse af diskusprolaps
Ryggen består af en 24 ryghvirvler, og imellem de fleste ligger der en discus. Discus består af en hård ydre ring af bindevævsfibre (anulus fibrosus) der er viklet rundt som tråde i en garnnøgle, og en blød tyktflydende vandholdig kerne (nucleus pulposus) inderst, som skaber støddæmpning og bevægelighed.
Ved en diskusprolaps bryder materialet fra den indre del af en discus ud gennem de ydre (perifere) dele, oftest ved den bageste og tyndeste del, og dermed ind i hvirvelkanalen eller i det hul hvor nerverne løber igennem fra rygmaven og perifert ud i kroppen. Den indre bløde del af en discus er lokalirriteret og kan derved irritere spinalnervernes skede, som er den hinde som ligger omkring nerverne inde i rygsøjlen. En prolaps kan også opstå inde i selve kroppen af hvirvellegemet, ved at gennembryde endepladen, især er der risiko for dette hvis man har knogleskørhed (osteoporose).
Prolapser ses hyppigst i de nederste discier, men de kan også forekomme i halshvirvelsøjlen og brysthvivler, selv om de sidst nævnte er sjældne. Discus prolaps i lændedelen er meget almindelig; ca. 90 % af dem som får konstateret en discuprolaps i lænden behandles konservativ, hvilket betyder at man behandles med medicin og nedsat belastning. De sidste 10 % bliver opereret, hvilet er cirka 6000 patienter om året. Diskusprolaps rammer oftest nederst i ryggen (L5/S1) på personer, der er yngre end 35-40 år. Mens ældre oftest rammes mellem den fjerde og femte lændehvirvel (L4/L5).
De forskellige prolapser giver forskellige udstrålende smerter, afhængig af hvilke nerver der påvirkes, og som kan påvirke reflekser, sensibilitet og muskelkraft. Udstråling ses oftest først som prikken, stikken og snurren, samt kraftige reflekser. Herefter kan discusprolapsen udvikle sig og klemme helt af for nerven, hvilken kan være en mere alvorlig tilstand, afhængig hvor prolapsen sidder. Symptomer på helt afklemning er følelsesløshed, nedsat kraft og ophørte reflekser. Nogen kan opleve at det stikker på indersiden af lårene ”ridebukseanæstesi” og måske ændrede toiletvaner, hvilket er indikation for akut indlæggelse og evt. operation, og disse må under ingen omstændigheder få nogen som helst behandling.
Symptomer på diskusprolaps
- Smerter der hvor prolapsen sidder, og kan stråle ud i det ene ben som forværres ved anstrengelse.
- Snurrende fornemmelser i nervens udbredningsområde (dermatom).
- Svaghed i benet.
- Reflekspåvirkning kan forekomme.
- Smerten forværres eller udløses af hoste eller bugpres, og kan være så kraftig, at lumbaldelen uvilkårligt holdes skævt.
- Funktionsudfald, som skyldes direkte tryk på nerverne.
Undersøgelse og diagnose af diskusprolaps
Ved alle smerter i lumbaldelen bør lægen eller terapeuten lave forskellige undersøgelser som kan be-/ eller helst afkræfte en diskusprolaps. Man skal især tænke en discusprolaps, hvis man også har udstråling samtidig med smerter. Diagnosen stilles af en læge, som undersøger ryggen, måler muskelkraft, reflekser og sensibilitet. Yderligere kan lægen få bekræftet sin mistanke, ved at henvise patienten til MR eller CT-scanning. Diskusprolaps fastslås sikrest med røntgenundersøgelse med kontrastinjektion, en såkaldt myelografi eller radiculografi.
Hvis din behandler; kiropraktor, osteopat, fysioterapeut eller manuelterapeut mistænker at smerterne i din ryg skulle være et discusprolaps, skal de lave nogle undersøgelser som kan be- eller afkræfte dette. Typisk er det en såkaldt strak-ben-løft-test, Lasegue, Kernig og andre kompressionstest, som fortæller behandleren om man kan provokere afklemning på nerverødderne. De måler som regel også reflekserne og tjekker hvor god følesansen og muskelkraften er. Ved alvorligere diskusprolaps kan man få vandladningsforstyrrelser, specielt med besværliggjort vandladning (sphinctersymptomer). Hvis dette er tilfældet, skal læge omgående opsøges.
Behandling af diskusprolaps
Ved mistanke om diskusprolaps bør læge konsulteres, inden yderligere behandling gives.
Det har ved flere undersøgelser vist sig, at oppegående patienter med diskusprolaps, har en kortere sygdomsperiode, end hvis de er sengeliggende. Man bliver altså med andre ord ikke hurtigere rask ved at lade sig sengeligge, tværtimod. Desuden ses det hos de oppegående patienter, at de har færre følgesygdomme, bedre kondition og livskvalitet, og grundet dette forkortes rehabiliteringsperioden i forhold til de sengeliggende patienter. I dag bliver langt de fleste diskusprolaps patienter behandlet med specifik træningsterapi, og kun meget få bliver opereret. Det gælder altså om, at øge den aktive stabilitet og styrke (muskel kontrol og styrke) da den passive er forringet (det degenererer uægte led), og derfor bør aflastes af musklerne i området.
De fleste personer, der rammes af en diskusprolaps, bliver efterhånden symptomfri alene af aflastning og rygtræning. Er operation nødvendig, kan den opererede oftest først vende tilbage til sin idræt eller tungere rygbelastning efter 4-6 måneder. Resultaterne af operation for diskusprolaps er gode. Af de der opereres, bliver 95 % fri for smerterne i benet og kan vende tilbage til det oprindelige arbejde.
Akut diskus (0-48 timer)
Ved akut diskus skal du kontakte en læge eller behandler. Du skal hvile de første 48 timer, og kun lave små bevægelige øvelser. Et par gange om dagen kan du lave en kulde/ varmebehandling (cryo-/termoterapi). Hvor du ligger på en is pose i 9 minutter, og herefter en varme pude i 15 minutter.
Subakut/kronisk diskus (fra dag 2)
- Specifik rygtræningsprogram se rehab 1-4
- Cryoterapi / termoterapi (is på i 9 minutter efterfulgt af 15 minutters varmepude).
- TENS.
- Ultralyd (kontinuerede / pulserende), 3 Mhz, 2 W cm2.
- Kinesiologi tape
- K-laser.
- Aflaste ryggen så ofte som muligt.
- En manuelterapeut, kiropraktor eller osteopat kan vha. særlige teknikker afhjælpe prutusionen, alt efter hvor den er lokaliseret.
- Lægen kan give smertestillende medicin og derudover operere i de tilfælde, hvor alle andre behandlinger gennem længere tid ikke har haft nogen effekt.
Social Medier